6. Ønsker

Sagen er den, at på det mest grundlæggende niveau af vores materielle virkelighed, på kvantefysikkens niveau, det vil sige »kvantesuppen« af alle mulige varianter, fødes alle partikler, der udgør vores materielle verden (stiger op fra »kvantesuppen«), i par med såkaldte antipartikler (ur-materie). Og netop disse antipartikler, som har negativ masse og bærer på en negativ (i fortegn) energi, udgør det fysiske udtryk for vores ønsker. Således fødes alle partikler i par: partikel-antipartikel, det vil sige, at alt i denne verden kun eksisterer i par med de ønsker, der svarer dertil. Og heraf følger to overvældende konklusioner.

Den første: alle ønsker er allerede opfyldt, det kan simpelthen ikke være anderledes, – ud fra kvantefysikkens synspunkt fødes der i det øjeblik, et ønske (antimaterie) fødes, i par med det også materie (energi), som nøjagtigt svarer til dette ønske. De kan simpelthen ikke eksistere uden hinanden.

Den anden konklusion, som udspringer af den første: alt, hvad der findes i Din verden, er resultatet af Dine og udelukkende Dine ønsker, ingen anden »bærer skylden« for det. Problemet er, at vi, uvidende om dette (eller rettere, i Troen på det modsatte, at alt kun opnås gennem hårdt arbejde), vi, uden Tro på denne enkelhed, når der opstod ønsker i os, opofrende kastede os ud i at opfylde dem – kæmpende mod

verden, bøjende omstændighederne, idet vi brugte vældig megen energi på det – energi, som allerede havde skabt alt det ønskede, men med vores præstationsjagt berøvede vi det allerede skabte denne energi og ødslede den bort på unødige handlinger, på kamp – på at tjene penge, på målsætning, på hensigter, udarbejdelse af planer og forsøg på at realisere dem, organisering af mennesker og ressourcer, på kontrol og præstationer og så videre.

Som følge heraf berøvede vi de allerede i materien realiserede ønsker energi, og de opløste sig bogstaveligt talt i vores virkelighed. I stedet opstod der megen travlhed, mange »vigtige« – og frugtesløse – gøremål, men der var ingen virkeliggørelse af det sande ønske: energien var spildt. Dette frembragte i sin tur mange modstridende ønsker i vores bevidsthed. Gang på gang, idet vi lagde planer og blev skuffede i forsøgene på at realisere dem, ophobede vi indre træthed, nag mod dem, »der kom i vejen for os«, skyld over »egne fejl«, hvormed vi forklarede, hvorfor det ikke lykkedes denne gang, skam over vores utilstrækkelighed, frygt for at det igen ville mislykkes og så videre, hvoraf der fødtes helt andre ønsker, uden forbindelse til vores sjæls oprindelige, sande ønsker – et ønske om at bevise noget for nogen, et ønske om at retfærdiggøre sig, et ønske om at straffe Sig Selv, et ønske om ikke at have for ikke at bære ansvaret derfor, et ønske om at dovne og slet intet gøre for at bevare resterne af energi, et ønske om at gemme sig for alle, endog et ønske om at dø for at »aftvætte skammen«…

Og disse underbevidste (det vil sige for os ubevidste) ønsker kom i konflikt med alle vores nye begyndelser. De frembragte ligeledes, som antimaterie, en materie svarende dertil: ved at igangsætte tilsvarende scenarier i vores liv – af sygdomme, gæld, uopfyldte forpligtelser, tab af omdømme, retslig og strafferetlig forfølgelse, magtanvendelse, konflikter, opgør, en vældig mængde følelsesmæssig smerte, lidelse og i sidste ende død, og vi måtte kæmpe ikke længere for ønskernes opfyldelse, men for selve overlevelsen. Og skønt vi selv havde sat alle disse processer i gang i vores liv, forekom det os, at det var en uvenlig og farlig verden, der forsøgte at tilintetgøre os. Og vi ønskede at hævde vores ret, forsvare, hævne, tilintetgøre »fjenden«, skønt der her aldrig har været nogen anden fjende end os selv.

Som følge heraf dannedes der i vores indre, i vores bevidsthed, en mængde modstridende ønsker, som ligesom svanen, krebsen og gedden trak vores virkeligheds »vogn« i hver sin retning.

Hvad skal man gøre? Man må lære at finde ud af alle de ophobede indre modsigelser og gradvist rense sin bevidsthed for destruktive adfærdsmønstre og beslutningsprocesser, underbevidste programmer og modstridende ønsker, som udløser programmer for selvdestruktion og kamp mod Sig Selv. Man må bringe alle »krebs og gedder« i samklang med vores »svaner«. Og omsider lære at se,

at alle ønsker allerede er opfyldt og ikke kræver nogen anstrengelse fra vores side, og at handlinger kun er nødvendige for os til skabelse og ikke til præstationer, eftersom ønsket om skabelse, om med-skabelse med hinanden, er vores sjæls selvstændige ønsker, som ligeledes skaber alle nødvendige betingelser for sig selv, så vi kan udfolde os som skabere og formere – dette er også vor sjæls sande ønsker, og det er netop dem, der kræver vores udfoldelse, vore handlinger, og af disse ønsker frembringes ligeledes en tilsvarende energi – det er energien af inspiration, begejstring, skabende fremdrift og sjælens impulser til forening med ligesindede, med-skabere.

Derfor, min ven, behøver Du ikke at bekymre Dig om, at Du »slet intet vil have at gøre«, når nu alle Dine ønsker allerede er opfyldt. Tværtimod, ved at modtage Dine ønsker som opfyldte, frigøres Du fra nødvendigheden af at tjene penge, bøje virkeligheden, kontrollere, manipulere andre og præstere; Du frigøres – til virkeliggørelse af Din sjæls sande ønsker – til Skabelse, Kærlighed og Medfølelse med den Mangefacetterede Sandhed – Din sande bestemmelse, som alene gør os lykkelige, fordi den svarer til vores sande natur – og da vil Du kunne virkeliggøre Dit Højeste Potentiale – som menneske-skaber, som en levende Gud i kødet, som en enestående manifestation af den Ene Gud, det Ene Liv i Din unikke menneskelige skikkelse, idet Du som et levende eksempel virkeliggør drømmen om det Evige Liv. For Du behøver ikke længere

at dø, eftersom ønsket om død vil være helet af Dig, og ønsket om liv, det Sande Liv, kun vil styrkes og virkeliggøres i det Evige Værens virkelighed.

Dette er ikke et eventyr. Dette er virkelighed. For alle Dine ønsker er allerede opfyldt. Af hvilke ønsker er Din nuværende virkelighed skabt? Formår Du at genkende dem?