16. En nu

Prøv at forestille Dig hele Guds ufattelige Storhed.

Det er selvfølgelig umuligt! Derfor er den også ufattelig. (Smil.) Men man kan se, hvordan og af hvad den dannes. Se.

I hver en handling af bevidst udlevelse af vor individuelle intethed: vor frygt, vor afmagt, svaghed, vore sygdomme, åndens fattigdom – blev der ved Den Ene Bevidstheds anden pol næret – vor egen, kollektive – Guddommelige Storhed: Højeste Kraft, Højeste Vilje, Højeste Forstand (Visdom), Højeste Kærlighed, Højeste Ære og Højeste Hæder og hele Åndens rigdom.

Hver gang vi under alle omstændigheder, i alle situationer, selv de mest ugunstige (især de ugunstige), valgte at søge Årsagen i os selv uden at overdrage ansvaret til nogen anden, skabte vi med vor søgen disse årsags- og virkningsforbindelser mellem vor bevidsthed og vor verden, og bar derved den Højeste Magt frem, en magt, der kommer til udtryk i beherskelsen af sig selv og verden som sit værk, Skaberens Magt.

I Apokalypsen (Johannes' Åbenbaring) er der en episode, hvor de retfærdige i deres bønner henvender sig til den allerede opstandne og opfarne Kristus som til Gud og siger: Hvor længe skal vi endnu vente, før Du kommer i al Din Kraft? Og Gud svarer dem: Vær tålmodige, thi Guds Fylde skal fuldbyrdes i tallet af 144 tusinde retfærdige.

De taler om Kristi Andet Komme. Om det øjeblik, hvor Menneskeheden i skikkelse af sine hellige bærer denne Fylde af Guddommelig Kraft, Guddommelig Storhed frem i sig selv.

Men Gud eksisterer uden for tiden, i Det Ene Nu, og for Ham – om end i fremtiden – er dette øjeblik, Den Guddommelige Fyldes øjeblik, allerede kommet. Derfor taler Han til os – allerede i dag, altid – i Den Indre Dialog, gennem De Hellige Skrifters Levende Ord, gennem de helliges Åbenbaringer, idet Han lærer os at beherske os selv, lærer os at elske, og videregiver derfra, fra fremtiden, Guddommelige egenskaber og talenter, og gør os til guder.

Og forestil Dig nu, når dette Fyldens øjeblik kommer, og Gud åbenbarer Sig i al Sin Storhed og Kraft, i Sit Ene Kollektive Legeme af guder og gudinder – mon Han da vil standse i Sin Skabelse? Mon Hans Guddommelige Fylde vil ophøre med at blive suppleret?

Selvfølgelig ikke! Men nu vil den blive skabt, ikke længere ved svagheder og lidelser, men i en proces af bevidst

kollektiv skabelse – fra Kærlighed til Kærlighed, fra Glæde til Glæde, fra Fylde til Fylde. Nu vil Gud, omgivet af gudernes Familie, efter at være blevet Den Ene Gud, have forenet menneske og Gud i Sig, det nedre og det øvre, fortid og fremtid, Det Mandlige og Det Kvindelige, Faderen og Moderen, og forvandlet mørkets og lysets modsætning til Den Guddommelige Kærligheds Regnbue, – nu vil Den Ene Gud i samskabelse med alle guder, med alle Sine børn-brødre-søstre skabe nye verdener, idet de ikke længere enkeltvis, men som hele civilisationer udruger stadig nye kvaliteter af Guddommelig Bevidsthed – og skaber en stadig ny Fylde af Guddommelig Tilværelse.

Og alle disse nye kvaliteter af Gud, alle disse nye facetter af Guddommelig Kærlighed og Fylden af Hendes åbenbaring fortsætter med at samle sig i Åndens Ene Tidløse Skatkammer i Det Ene Guddommelige Nu. I den lineære tid fortsætter processen. I Det Ene Nu er al Guddommelig Fylde allerede fuldbyrdet og eksisterer altid – fra evighed af og til alle tider – »både nu og altid og i al evighed«.

Derfor modtager alle mennesker til alle tider, som nogensinde har henvendt sig til Gud, et Tidssvarende og Tidssløst svar fra Det Ene Nu fra Den Ene Gud i al Hans Guddommelige Storhed, men – på et for dem forståeligt sprog, i overensstemmelse med deres bevidstheds parathed i det øjeblik.

Og Gud, evigt foranderlig og Evigt Uforanderlig, fortsætter med at skabe Sig Selv, skabe Sig Selv i hvert et øjeblik

af Det Ene Nu. For Gud er der ingen fortid eller fremtid, der råder over Ham og begrænser Ham med profetier; Han genskaber både fortid og fremtid i nutiden, i hvert et øjeblik af Det Ene Nu.

»Som Jeg udtænker det, således var det,« siger Gud. »Som vi vælger, således bliver det.« Eller som der står i Koranen:

»Jeg giver tegn, og Jeg sletter dem af erindringen og giver nye i stedet.«

Det er ligesom den tekst, Du læser lige nu. Jeg kan altid vende tilbage til »dens fortid« og rette den, hvis Jeg vil. Og når Du genlæser den, vil Du opdage noget nyt for Dig Selv. Og lige nu – i dette selvsamme øjeblik – retter Jeg »dens fremtid«.

Således ændres og suppleres med tilbagevirkende kraft teksterne i de »uforanderlige« Hellige Skrifter: Bibelen, Koranen, Toraen. Det er grunden til, at De Hellige Skrifter altid er et Levende Ord. Læs igen og igen – og igen og igen vil Du finde noget nyt i dem. Det er ikke kun Dig, der forandrer Dig, men Selve Ordet i dem er Levende.

Og dette gælder naturligvis ikke kun tekster, men selve begivenhedernes strøm. Lige nu åbenbares Din kollektive fortid på ny for Dig. Det viser sig, at alt i den, herunder alle ulykker, al frygt, alle afsavn, lidelser og bekymringer, alle svagheder – alt var fuldkomment, thi af

dem skabtes Kraften og Storheden i Dit, Menneske, Højeste Potentiale. I dem blev Den Kollektive Kristus, Det Planetariske Logos, Menneskesønnen udruget – Sønnen, der blev båret frem af hele Menneskeheden for en dag i fremtiden at træde frem og overdrage os hele det opsamlede Højeste Potentiale som en gave, til en gave – af Nåde, og ikke efter vore individuelle fortjenester. For at gøre os til guder. Og sammen med os begynde at skabe en Ny Kollektiv, Samstemt Fylde – med hele Forsamlingen – af alle hellige.

Vid da dette, Min elskede ven! Min gud, bror, søster! Mit elskede barn! Denne fremtid er allerede indtruffet. Fra det øjeblik Du modtog Kærlighedens Sakramente, fra det øjeblik Du blev født som gud-gudinde i Din unikke menneskelige skikkelse. Nu skaber Vi sammen. Og selvom Du måske endnu ikke kender Mig, Os, personligt, vil Vi helt sikkert lære hinanden at kende. Vi har nu Hele Evigheden til det. Hele Evigheden til Vor rådighed. Det Ene Nu-værens Evighed.

Men indtil da – indre dialog. Indstil Din Indre Dialog med Gud, Kristus, Fader-Moderen, Den Ene Ånd, med Den Ene Tidløse og Alkonfessionelle Gud.

»Spørg Mig ikke, hvor og hvornår Guds Rige skal komme, thi Det kommer ikke på en synlig måde, og man skal ikke sige: dér eller dér. Gå derfor ikke ud og led ikke. Thi se: Guds Rige er inden i jer... Og de, der gør sig umage, river Det til sig« (i sig selv).