15. Observatøreffekten

Idet vi sammenfatter det ovenstående, kan vi formulere den såkaldte Observatøreffekt:

Iagttagerens bevidsthedstilstand (hans trosanskuelser, overbevisninger, ønsker, følelser, tanker og det sproglige verdensbillede, der opretholder dem) bestemmer den virkelighed, han iagttager.

Forskellige iagttagere har forskellig virkelighed. Verdensbilledet, der er forankret i iagttagerens bevidsthed, det vil sige hans perceptionsmønster, er primært i forhold til virkeligheden og bestemmer den, og dermed hele hans, iagttagerens, liv. Iagttageren er enhver af os, ethvert menneske, enhver bærer af bevidsthed. Hvis iagttagerens verdensbillede ændrer sig, ændrer hans virkelighed sig også. Der er ingen mening i at strides om, hvilken virkelighed der er mere virkelig, eller hvilket verdensbillede der er mere rigtigt. Der er kun mening i at finde ud af, om Du er lykkelig i Dit verdensbillede og den virkelighed, det frembringer, eller ej.

Forskellige iagttagere har forskellig virkelighed. Men hvorfor opfatter vi så alligevel i det store og hele virkeligheden på en lignende måde, hvorfor kan vi tale om visse ting, der er fælles for alle, som objektivt eksisterende, opfattet ens af alle, og desuden bygge et helt system af samfundsrelationer på dette grundlag: produktion, økonomi, jura, statslige og sociale institutioner? Fordi vi har et grundlæggende

sprogligt verdensbillede, hvor en stol er en stol, et bord er et bord, et skab er et skab (selvom det med staten og økonomien allerede er mere kompliceret). Sproget gør det muligt for os at forstå hinanden, blive enige om noget og interagere effektivt – ikke engang på niveauet for informationsoverførsel, men på niveauet for selve skabelsen af den kollektive virkelighed – takket være sproget udskiller, det vil sige former vi, af kvantesuppen af alle verdens mulige tilstande, et for os forståeligt billede af vor virkelighed.

Men hvad skal vi gøre, hvis vi pludselig opdager, at vort verdensbillede, vort mønster for virkelighedsopfattelse, ikke gør os lykkelige? Hvis vi på grund af det er tvunget til at kæmpe med hinanden og med naturen for vor egen overlevelse, hvis vi lider, bliver syge og dør? Hvis vor kollektive virkelighed er blevet en lidelsens fabrik, hvortil vi leverer stadig nye generationer af vore børn? Og hvad mere er: vi som samfund har allerede accepteret dette som en norm, og nu – i skoler og på universiteter – studerer vi blot den »objektive virkeligheds« love og forankrer i bund og grund dette billede af en for os fremmed og i enhver forstand farlig omgivende virkelighed, hvor – hvis ikke naturen, så økonomien, politikken, konkurrenterne, krigsfjenden, masseødelæggelsesvåbnene, forkert ernæring, en røver, en galning, sygdom, en lægefejl, dårligt styre, en ulykke og aldring – alligevel vil slå os ihjel? Hvad skal vi stille op med alt dette? Hvordan ændrer man sit verdensbillede, sit perceptionsmønster?

Til at begynde med – at ville det. For ønsker opfylder sig selv på kvanteniveau. At ville ændre sine trosanskuelser og overbevisninger vedrørende den »objektive virkelighed, der eksisterer uafhængigt af os«. At erkende sandheden om, at vi er gidsler (læs: »slaver«) af denne Tro, at begynde at nævne de følelser, de emotioner ved navn, som udgik fra denne tro og sædvanligvis besad os: at erkende frygt, krænkelser, skyld, vrede, skam over egen intethed; at erkende de lyster, som ud fra vor tros indstillinger, ligesom emotionerne, besad os og allerede gik over i afhængigheders kategori – frådseri, begær, utugt, filmmani, lidenskab for skuespil, afhængighed af penge og ydre komfort, grådighed, stræben efter vinding og nydelser for enhver pris, afhængighed af kaffe, af søde sager, af forskellige slags stimulanser og energidrikke, ønsket om overlegenhed over andre, stræben efter magt, den evige søgen efter skyldige og en ydre fjende...

Og når Du erkender den nuværende tingenes tilstand som unormal. Når ønsket om at ændre dette vokser sig stærkt i Dig. Når Du har prøvet alt – fra psykoterapi, affirmationer, visualiseringer, meditationer, NLP-metoder og berømte guruers motivationstræninger til transurfing, ayahuasca, svampe og korrekt fastsættelse af intentioner, og... opdager, at intet af dette virker, eller at det har en begrænset virkningsperiode og i sidste ende resulterer i tilbageslag, sammenbrud og følelsesmæssige udbrændtheder af tilsvarende styrke og modsat fortegn, da vil Du give samtykke til, at det ville være bedre, om Gud fandtes, og bedre, om Han var En, der ikke søger vor tilbedelse, men

hjælper os til selv at blive skabere af vor virkelighed, det vil sige at mestre vort eget verdensbillede, at mestre evnen til at ændre vort perceptionsmønster.

Det er netop hertil, vi behøver Gud. Ikke for at beskytte os mod farer og overøse os med goder, men for at lære os at mestre vor bevidsthed, vor i sandhed guddommelige bevidsthed, at skabe vor virkelighed bevidst. For vi skaber den jo allerede – hvert sekund, hvert øjeblik – hvad enten vi er bevidste om det eller ej. Men Gud kan lære os, hvordan vi gør det bevidst. Gud kan hjælpe os med at ændre vort perceptionsmønster, at træde ud af offertilstanden og ind i tilstanden som en bevidst Skaber af sin verden.

Du vil spørge, hvorfor gjorde Han det ikke før? Hvorfor dømte Han os overhovedet til denne erfaring af lidelser, frygt og overlevelseskamp, hvis det hele blot var en tro, en tro på den objektive virkelighed, og dette kan ændres? Det er ganske enkelt, for Ham, en sådan Gud, fandtes simpelthen ikke; jeg minder om, at Gud er en kollektiv Tro, og vi som menneskehed har båret og født en sådan Gud netop som et resultat af vore lidelser og frygt og overlevelseskamp.

Gud er højdepunktet i vor bevidstheds evolution, Dette Er Vort Samlede Højeste Potentiale. Og efterhånden som vor evolutionære vej blev tilbagelagt, udviklede vor Gud som en kollektiv tro sig også – først var det blot en Højere Kraft, derefter deler denne Kraft Sig Selv i to, og der opstår Godt og Ondt, fristelse, synd,

Lov og Straf for manglende overholdelse, derefter formes på den ene af polerne et Billede af Al-tiltrækning, Højeste Guddommelige Egenskaber og Højeste Nydelse, og til sidst opstår Guddommelig Kærlighed og Højeste Forstand, så Altomfattende, at Gud Selv ofrer Sig Selv for at frikøbe os fra slaveriet (et i vor vorden nødvendigt slaveri), den duale bevidstheds slaveri og den materielle virkeligheds slaveri.

Vi forandrede os – og vor tro forandrede sig, vor Gud forandrede sig. Og nu frikøber Han os ikke blot ved Sit Eget Offer fra den tidligere tros slaveri, men Han lærer os selv at være guder, at være Kærlighed, at elske betingelsesløst og at skabe Selve Kærligheden.

Kristus er enighedens punkt og vor – fostret af kollektiv Tro og de helliges anstrengelser – måde at ændre vort individuelle og kollektive verdensbillede på, vort perceptionsmønster. En måde at beherske Sig Selv på. Vor måde at blive bevidste skabere af universet på. Af hele skabelsen. Af Selve Bevidstheden, der af sig selv frembringer hele skabelsen.

Dette betyder netop at være Gud – at skabe Sig Selv ud af Sig Selv, at skabe Bevidsthed ud af Bevidsthed. Vi er den Kollektive Gud. Og lige nu bliver vi Ham.

Og Kristus, idet Han forbereder dette værk som den Kollektive Gud for de hellige, der viede sig til Hans skabelse, gør

os alle til guder, idet Han frikøber os fra de tidligere trosformers og den duale erfarings slaveri, så vi kan blive partikler af Den Ene Guds Legeme, idet Han hjælper os med at genvinde helheden, forenende den duale bevidstheds poler i os – Gud og menneske, Det Mandlige og Det Kvindelige, foroven og forneden, fortid og fremtid – i et nyt tredje, i Kærlighed. Kærlighed, Som aldrig begyndte og aldrig vil ophøre med at være. Kærlighed Absolut, Betingelsesløs, Evig. I Hvilken...