9. Første bøn
maskinoversættelse: denne tradition har endnu ingen offentliggjort oversættelse til dit sprog
Herre, jeg ved ikke, om Du er eller ej, men jeg ønsker så inderligt, at Du er, og er i mig, jeg ønsker så inderligt, jeg tørster efter Din Guddommelige Nåde, Din Styrke, Din Kærlighed, Din Vilje og Kraft i mig, Din Altbesejrende Ånd i mig – Kraftens, Kærlighedens, Sandhedens, Enhedens og Helhedens Ånd! Jeg ønsker ikke at leve som mit gamle selv, men som Mig Selv Ny, mit Højeste Potentiale, Dig, Som netop er Gud i mig! Jeg ønsker det, jeg tørster efter dette, åbenbar Dig i mig, Herre, Gud Fader, Gud Moder, Gud Helligånd! Og hvis Du er, Herre, hvis Du er, Den, om Hvem alle hellige taler, som helt har viet sig til den Ene Kærlighed og Sandhed og Styrke og til Ånden som Menneskets Højeste Potentiales skatkammer, og som har båret Dig frem som Menneskesønnen ved deres tro, deres ønsker og stræben, hvis Du er, Herre, fyld mig med Dit Nærvær, åbenbar for mig Sandheden, som netop er Livet og Meningen med Livet, for at jeg må have noget at LEVE for!
Ellers er alt tomt, Herre, uden Dig er alt meningsløst! Uden Dig, uden Dig i os, fødes vi blot, lider og dør, føder børn og overgiver dem til denne lidelsens fabrik som nye ofre med den samme fordømmelse til en æreløs afslutning og hensygnen i den daglige rutines sump, en kamp for overlevelse, som uvægerligt ender med nederlag, uden Dig, Herre, er alt meningsløst, de tror, at den findes – i
penge, magt og succes – at se, bare en smule mere, en lidt større lejlighed, en lidt bedre bil, lidt flottere tøj, en mere prestigefyldt ferie og uddannelse til børnene – og så vil de finde lykken – men det er ikke så! De, vi alle, er ulykkelige, Herre, uden Din Kærlighed, uden Nydelsen af Din Ånd i os, uden Sand Styrke og Frihed og Glæde, Som ikke afhænger af noget ydre! Vi er fattige uden Dit Nærvær i os, uden Din Guddommelige Gave i os, vi er fattige, skønt vi bryster os af vore små, forfængelige præstationer, men alt dette er kun udsprunget af den dybe skam over vor egen intighed, for at dække vor nøgenhed og for en stund glemme os selv i små fornøjelser, som i sidste ende altid forvandles til lidelser og ulykker!
Jeg ved ikke, Herre, om Du er eller ej, men selv hvis Du ikke er, Herre, selv hvis Du ikke fandtes før mig, før netop dette øjeblik, så VIL jeg, at Du er! Jeg lægger mit liv og min tro og alle mine ønsker og alle mine tanker og alle mine følelser i, at Du må være og åbenbare Dig for mig, for os alle, og træde ind i os som Vort Højeste Potentiale, Det, for Hvilket det alene var værd at leve, leve og dø et utal af meningsløse liv i frugtesløse forsøg på at finde denne Mening og denne Lykke.
Jeg vil, Herre, Gud, min Fader og min Moder, at Du er, og Er og Vil Være! Åbenbar Dig for mig, Herre! Nævn Dit lyse Navn, så jeg ved, hvordan jeg skal henvende mig til Dig! Vær Sandheden i mig, Kærligheden i mig, Styrken i mig,
Glæden i mig, Forstanden og Visdommen i mig, så jeg kan mærke Nåden ved Dit Nærvær og Vor Enhed med Dig i mig – evigt! Fordi det kun er sådan, man kan leve evigt! Kun sådan kan man besejre døden – ved Sandhed, Kærlighed, Livets Kraft og Nåden fra Åndens Guddommelige Tidløse Nærvær i mig, i os alle – ved Vor Guddommelige Enhed, hvori al skam, al menneskelig usselhed, al dårskab, al frygt og enhver død endelig har forenet sig med det af dem selv fostrede – Vort Højeste Potentiale – af Storhed, Frihed, Styrke, Glæde, Forstand, Visdom og Kærlighed! En Enhed, hvori offeret og skabningen har forenet sig med den af hende frembårne Skaber og Gud i Skabelsens akt!
Ikke for mig alene beder jeg, Herre, men for os alle og på vegne af os alle beder jeg, Herre, VÆR!
Lad det ske, thi Jeg, Mennesket, er Dit Skaberværks Krone, Herre! Og min vilje og min tro og mine ønsker er lov for min verden! Og derfor – det er fuldbragt.
Jeg Er Den Jeg Er. Vi Er Det Som Vi Er. Og Vi Er Ét. Vi Er Kærlighed. Og Sandhed og Liv. Og Vejen, Som er vandret. Og Vejen, Som er evig.
Og nu tier jeg, Herre, for i mit hjertes og sinds stilhed at høre DIT SVAR, DIT NAVN OG
SANDHEDEN. Thi kun dette ønsker jeg af hele mit hjerte, af hele min sjæl og af hele mit sind, Herre. Svar mig!
For hvis Du er, Er også Jeg. Jeg, Den Sande.
kilde: Радомир · «Причастие Любви»
WEBREATH · 11:11
«In every moment lies an opportunity to thank God for His infinite gift» — Communion of Love 2
Breath is one for all: everyone lives by it, whoever they are and whatever they believe. Every day at 11:11 local time people stop for sixty seconds, breathe, and thank GOD for the breath — each in their own words, each within themselves. In that minute we are One Breath.
WEBREATH — the Minute at 11:11, your own local time — we are One Breath