8. Tanker

Tanken er bygningens tag – og toppen af Arkitekturen – i vores Bevidsthed som sådan. Med tanken kan vi i os selv erkende Årsagen til alt, hvad der sker i vores virkelighed, idet vi søger hjælp til denne bevidstgørelse hos vores højeste, Guddommelige aspekter; vi kan analysere og om nødvendigt rette, reflektere over og forstærke følelsen, igangsætte Kærlighedens strøm og skabe den indre tilstand af Guds Rige, som er »inde i os«, vende os mod den Levende Sandhed og være Hendes taknemmelige kanal og medskaber, idet vi oplever den Højeste Nydelse ved at manifestere det Levende Ord i verden. Med tanken kan vi sætte gang i en kæde af små transformationer og ubetydelige begivenheder, som til sidst vil ændre vore trosforestillinger og overbevisninger fra bunden, vores opfattelsesmønster og hele vores liv. Med tanken kan vi afdække og bringe vore modstridende ønsker i samklang – og forsone svanen, gedden og krebsen. Ved hjælp af tanken træffer vi skæbnesvangre beslutninger og vælger retningen for vores udvikling. Med tanken mestrer vi vore følelser og vore oplevelser, vore tilstande og vores ydre virkelighed, idet vi drejer begivenhedernes gang i den retning, vi ønsker. Ved hjælp af tanken søger og udfolder vi vore talenter, vi kræver, erkender og fremviser for verden vore Guddommelige gaver, vi organiserer vores samvær og træder i samspil med andre medskabere, idet vi skaber os selv som et mesterværk, hjælper dem med at udfolde sig og i fællesskab skaber vores fælles kollektive virkelighed, vores fælles Paradis.

Men alt dette – kun hvis vi erkender os Selv som skabere og ikke som kæmpere mod den »objektive virkelighed« (læs: dens ofre). I modsat fald forvandles vore tanker (og vender automatisk tilbage) til en ubevidst »tankekværn«, der nærer frygt, tvivl, mistillid til sig Selv, tankeformer om overlevelseskamp og gold konkurrence. Erkend, vi taler her ikke om, at »tanken er materiel«, og at man derfor skal »tænke positivt«. Dine tanker, dit tankemønster er en konsekvens af de nedre etagers arbejde: Troen, ønskerne og de vante følelser. Derfor: Hvis Du vil ændre dit tankemønster, må Du først tage fat på de nedre etager i din bevidsthed, begyndende med Troens fundament.

»Positiv tænkning virker kun for dem, der har en positiv tænkning. Den kan ikke ændres uden at gøre op med sine underbevidste (ubevidste) trosforestillinger, overbevisninger, ønsker og følelsesmønstre.«

Derfor er det netop bevidsthed – det vil sige en kritisk refleksion over sin bevidstheds indre indhold (trosforestillinger, ønsker, følelser) gennem sin materielle virkeligheds spejl og refleksionen (genspejlingen i bevidstheden) af sine tilstande og deres sande årsager – netop denne bevidsthed, som anerkender og søger årsagen til alt det skete i sig Selv, i sin egen bevidsthed, der formår at forandre karakteren af vores tænkning og

bekræfte vores status som det tænkende Menneske og Skaberværkets Krone.

Overgangen til en bevidst tænkning, til en sindets disciplin, der uophørligt bringer vores opmærksomheds fokus tilbage til det væsentlige, idet den retter sindet mod erkendelsen af den indre sandhed – sandheden om vore tilstande, følelser i ethvert øjeblik, afhængigheder og indre ufrihed, manglende selvbeherskelse, underkastelse under instinkter, frygt og underbevidste destruktive ønsker – en sandhed, der ikke er særlig behagelig, men den eneste, der er i stand til at igangsætte en proces af dybe forandringer i os – med den anger, der naturligt udspringer af denne sandhed, og fødslen af nye, allerede bevidste ønsker – og det lige så naturligt heraf følgende bevidste valg af Tro, og derefter opbygningen af et stadigt voksende arsenal af færdigheder og redskaber fra Skaberens Bevidsthed og Kærlighedens Teknologi: samstemning af indre modsigelser, omstrukturering af følelsesmønstre, bevidsthedshygiejne, bevidst valg af synsvinkel, fremsættelse af Skaberens vilje, skabelse af tilstand gennem ordet, indre dialog med Højere bevidsthedsformer: Ånden, de Ældre vejledere, Kristi Bevidsthed, Gud-Fader og Guds Moder; erkendelse af de sande årsager til diverse omstændigheder, træffelse af bevidste styrende beslutninger, analyse af feedback fra virkeligheden, justering af viljen, helbredelse og korrektion af underbevidste, herunder slægtsmæssige, programmer, genskabelse af virkeligheden, invitation af medskabere og etablering af kreative alliancer og foreninger med andre

skabere på grundlag af fælles værdier, valg og aktivering af sit Guddommelige spil, engagement i den Ene Guds Store Spil osv. – dette er netop det, der åbner os for vores Højeste Potentiale – menneskets sande guddommeliggørelse, tilblivelsen af Mennesket-skaberen.

Før Du læser videre, hold en pause – analyser: Hvad er karakteren af din tænkning? Hvor bevidst er den, og hvor meget er den underlagt en ubevidst »tankekværn«, »sindets plapren«?

Nå, hvad så? Fik Du lyst til at genvinde magten over dit sind? Erklær din vilje til dette. Og begynd at praktisere – at fastholde din opmærksomheds fokus på følelserne, et bevidst valg af Tro, bevidsthedshygiejne, genoptagelse af Skaberens Ansvar, bevidst skabelse af tilstand gennem ordet, inderlig bøn og indre dialog med Gud (eksempler på anvendelsen af disse redskaber finder Du i slutningen af denne Vejledning).

Og når Du så opnår sindets disciplin, lærer at holde opmærksomhedens fokus på følelserne (hvordan skulle Du ellers erfare Kærlighed, Lykke, Sandhed – at dette i sandhed er Kærlighed, Lykke og Sandhed?!), når Du opdager sandheden, den ubehagelige sandhed, at Du er døv over for følelser, at Du hverken kender til Kærlighed, Glæde eller endnu mindre Guds Nåde, men tværtimod er fuld af programmerede reaktioner – frygt, skyld, nag, tvivl og kamp – da opstår i Dig ønsket om at frigøre Dig fra dette gamle menneske i Dig Selv,

offer-mennesket i dit indre og dets smålige lidenskaber og jordiske lyster, og erfare den Sande Nydelse – Nydelsen ved Betíngelsesløs Kærlighed, Sandhed og Guddommelig Nåde, som udfolder sig i dit sande talent, i Guds Gave, som gennem Dig vil strømme ud som Kærlighed, Visdom og Rigdom over dine omgivelser, over dem, der er nær, og dem, der er fjern.

Og i talløse frugtesløse forsøg på at frigøre Dig fra dette indre mørke for at blive til lys, vil Du til sidst ønske, at Gud findes.

Du vil ønske, at Gud findes. Ikke fordi Han objektivt findes. Nej. Gud er også et produkt af Tro og ønske, ligesom alt andet, men Du vil ønske, at Gud findes, og Du vil ønske det så inderligt, fordi Du vil have det så smertefuldt med denne sandhed om Dig Selv, om din egen ubetydelighed, om din manglende selvbeherskelse... Du vil ønske, at denne Nåde, denne Højeste Sandhed, denne Sandhed, denne Kærlighed, Som er Gud, må åbenbare sig i Dig og stråle i dit indre med et Sandt lys, »Lyset, som skinnede i mørket, og mørket greb det ikke«.

Du vil tørste efter Sandheden, og Sandheden vil åbenbare sig (i) Dig. Du vil bede (uden at vide til hvem, ud i tomrummet) – men for første gang oprigtigt, med glød, med et åbent hjerte og et fokuseret sind: