1. Begyndelse

Min elskede ven! Jeg hilser dig. Jeg henvender mig til dig fra højderne af betingelsesløs Kærlighed og Tro på Dig som et Guddommeligt væsen. Jeg ønsker så inderligt at hjælpe Dig med at huske Dig Selv som Sand. Kærlig, Stærk, Skabende, Sandfærdig, fri for frygt, skyld, fornærmethed og vrede og alle de »dårlige vaner«, som triaden (tre helveder) så rammende beskriver: at lide, at frygte og ikke at elske.

Jeg ønsker at hjælpe dig. Men jeg kan ikke gå din vej for dig. Derfor ligger der foran dig en lille skitse af et kort over den forestående vej, så du kan orientere dig i terrænet, men foreløbig uden at overbelaste din opfattelse med detaljer. Tiden vil komme, og den vil indtræffe meget snart, hvor du selv vil kunne tegne dit eget kort – med alle de etaper af din vej, som du personligt kender, bestående af de mange historier og eventyr, du har gennemlevet. Ja, eventyr. For du står nu på tærsklen til hele skaberværkets mest storslåede og mest betagende Spil-eventyr – hvor du, fra oprindeligt at have været gidsel i en uvenlig og farlig verden, erklærer din Guddommelige vilje til retten til at være fri og blive en Bevidst Skaber af dit univers.

Når du læser denne skitse, så prøv at fordybe dig i de vigtigste ting, at svare dig selv på de mest væsentlige spørgsmål – resten vil følge af sig selv. Hvis noget forekommer dig

uforståeligt eller tvivlsomt, så spring det blot over; du vil vende tilbage til det senere, når hele billedet udfolder sig foran dig, og du efter genlæsning (måske flere gange) vil opnå den fornødne klarhed og dit eget syn på dette spørgsmål. Jeg gør på ingen måde krav på at være den absolutte sandhed for dig; jeg respekterer dit frie valg og din vilje alt for højt til at påtvinge dig noget af mit verdenssyn. Især da ethvert menneske i mit verdensbillede har ret i sin sandhed; der findes ingen mere rigtig eller sand sandhed, for hver sandhed frembringer sin egen virkelighed, sin egen verden, idet den finder de nødvendige argumenter til sin bekræftelse og bogstaveligt talt skaber de kendsgerninger, der bekræfter den. Spørgsmålet er ikke, hvor rigtig din sandhed og dit verdensbillede er, men i hvor høj grad din sandhed gør dig lykkelig. Praksis er sandhedens kriterium, og min praksis viser, at min sandhed i det mindste er virksom – den har gjort mig og menneskene omkring mig lykkelige, og til denne skare vil du, om du vil, en dag også slutte dig.