12. Intern dialog (del to)

...Når Mexicos shamaner standser den indre dialog «fra den onde» i deres hoveder, åbenbares der for dem det verdensbillede, som mennesket havde før «syndefaldet», før det spiste af frugten fra træet til kundskab om godt og ondt, det vil sige før indførelsen af det duale verdensbillede i menneskets bevidsthed, som opdeler virkeligheden i modsætninger: godt/ondt, sort/hvidt, dårligt/godt, stort/småt, maskulint/feminint, smerte/nydelse, Gud/djævel… I bund og grund er den indre dialog «fra den onde» i dit hoved en måde at opretholde det duale verdensbillede på, som er os så velkendt og ganske komplekst organiseret. Det verdensbillede, der åbner sig for shamanerne som følge af denne indre dialogs ophør, er meget enkelt – mennesket ser de oprindelige energier og opfatter alt med et barns uskyldige blik: alt er der simpelthen, og det er alt – der er intet dårligt eller godt, der er intet godt og ondt, alt er der bare – noget kan spises for at blive mæt, noget bevæger sig og fanger opmærksomheden, dette kan man lege med og udforske. Mere eksisterer der simpelthen ikke i verden. Således levede Adam i paradis. Således lever i øvrigt pirahã-stammen i Amazonas den dag i dag. Efter at have smagt det duale verdensbillede fra træet til kundskab om godt og ondt adskiller Adam i sin opfattelse sig Selv fra Gud. Nu er Gud i menneskets bevidsthed en evigt voksende Storhed, og mennesket et væsen, som i stadig højere grad er bevidst om sin egen ubetydelighed (over for Gud og skaberværkets dimensioner). Og en sådan opfattelse fører uundgåeligt til frygt, skam, smerte og lidelse på den

ene side, og til forskellige måder at beskytte sig mod dette på den anden. Således sker bevidsthedens evolution, det sproglige verdensbillede udvides: ordforrådet vokser, og dermed udvides også rigdommen af de fænomener, som mennesket er i stand til at opfatte og leve sig ind i, idet det af urvirkelighedens kvantesuppe udformer (udskiller) ikke blot en materiel virkelighed, der udvider sig i sin mangfoldighed, men også sin sjæls rige følelsesverden samt en flerdimensionel åndelig virkelighed. Som resultat opdager det tænkende menneske lidelsens og smertens natur og begynder at søge måder at overvinde denne smerte på, at træde ud over dens grænser for at øge fornøjelsen, nydelsen. Således opstår shamanisme, magi, religion, videnskab. Shamaner stræber efter at befri menneskets hoved for det duale verdensbillede og føre det tilbage til enkelheden og foreningen med naturen; magikere – at forhandle med disse naturkræfter; videnskaben – at underlægge sig dem uden at give afkald på dualiteten, men tværtimod ved maksimalt at udvikle og anvende det duale sinds landvindinger; religionen bygger troens broer for os til forening med den Storhed, som det duale sind adskilte fra os og kaldte en Højere Magt, Gud. At give afkald på det duale verdensbillede og vende tilbage til menneskehedens oprindelige, uskyldige barndom, eller at fortsætte med at bruge det duale sind til at beskytte sig mod den frygt, det selv har skabt, eller at styrke sin Tro på en Højere Magt, der eksisterer adskilt i den anden ende af bevidstheden – det er op til Dig at afgøre, Min ven. Vi tilbyder derimod en mulighed for at træde ud af dualiteten og ind i trialiteten, ind i Skaberens Éne

Bevidsthed, hvor den duale bevidstheds poler – sort og hvidt, mørke og lys, ubetydelighed og Storhed – forenes i Dig til Verdens Éne Regnbue, og Du anerkender Dig Selv som dens Skaber, dens Kollektive Skaber. Verdens Éne Regnbue. RadoMir.

Radomir – det er bevidsthed. Skaberens Éne Bevidsthed.