SALME 145

1En Lovsang af David. Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn.

2Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.

3Stor og højlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.

4Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger.

5De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere;

6de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne;

7de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd.

8Nådig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed.

9God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker.

10Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.

11De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde

12for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed.

13Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger)*. { [*medtaget efter den græske og syriske Oversættelse. Sl. 146, 10.] }

14HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.

15Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid;

16du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.

17Retfærdig er HERREN på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger.

18Nær er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed.

19Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Råb og frelser dem,

20HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.

21Min Mund skal udsige HERRENS Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid.