SALME 141
1En Salme af David. HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;
2som Røgoffer gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
3HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
4Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
5Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
6Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
7Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.
8Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
9Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;
10lad de gudløse falde i egne Garn, medens jeg går uskadt videre.
kilde: Hellig Bibel
WEBREATH · 11:11
«He himself gives everyone life and breath and everything else» — Acts 17:25
Breath is one for all: everyone lives by it, whoever they are and whatever they believe. Every day at 11:11 local time people stop for sixty seconds, breathe, and thank GOD for the breath — each in their own words, each within themselves. In that minute we are One Breath.
WEBREATH — the Minute at 11:11, your own local time — we are One Breath