SALME 137
1Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.
2Vi hængte vore Harper i Landets Pile.
3Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: “Syng os af Zions Sange!”
4Hvor kan vi synge HERRENS Sange på fremmed Grund?
5Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!
6Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!
7HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: “Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!”
8Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!
9Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!
kilde: Hellig Bibel
WEBREATH · 11:11
«He himself gives everyone life and breath and everything else» — Acts 17:25
Breath is one for all: everyone lives by it, whoever they are and whatever they believe. Every day at 11:11 local time people stop for sixty seconds, breathe, and thank GOD for the breath — each in their own words, each within themselves. In that minute we are One Breath.
WEBREATH — the Minute at 11:11, your own local time — we are One Breath