SALME 108

1En Sang. En Salme af David. { [V. 1-6 jfr. Sl. 57, 8-12.] }

2Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære*! { [*dvs. Sjæl. Sl. 16, 9.] }

3Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

4Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

5thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

6Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

7Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

8Gud talede i sin Helligdom: “Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;

9mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

10Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.”

11Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

12Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

13Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

14Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!