ORDSPROGENE 9

1Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,

2slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord;

3hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:

4Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

5Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!

6Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej! -

7Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;

8revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;

9giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.

10HERRENS Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. -

11Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.

12Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!

13Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;

14hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje

15og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:

16Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

17Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!

18Han ved ej, at Skyggerne* dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. { [*dvs. de Døde.] }