EZRA 1
1Og i Perserkongen Kyros' første Regeringsår vakte HERREN, for at hans Ord gennem Jeremias' Mund kunde opfyldes, Perserkongen Kyros' Ånd, så han lod følgende udråbe i hele sit Rige og desuden kundgøre ved en Skrivelse:
2Perserkongen, Kyros gør vitterligt: Alle Jordens Riger har HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har pålagt mig at bygge ham et Hus i Jerusalem i Juda.
3Hvem iblandt eder, der hører til hans Folk, med ham være hans Gud, og han drage op til Jerusalem i Juda og bygge HERRENS, Israels Guds, Hus; han er den Gud, som bor i Jerusalem;
4og alle Steder, hvor de tiloversblevne bor som fremmede, skal Beboerne støtte dem med Sølv, Guld, Heste og Kvæg, bortset fra de frivillige Gaver til Guds Hus i Jerusalem.
5Da brød Overhovederne for Judas og Benjamins Fædrenehuse og Præsterne og Levitterne op, alle, hvis Ånd Gud vakte, så de drog op for at bygge HERRENS Hus i Jerusalem;
6og bortset fra alle de frivillige Gaver kom alle deres Naboer dem til Hjælp med alt, både Sølv, Guld, Heste og Kvæg og Kostbarheder i Mængde.
7Og Kong Kyros udleverede Karrene fra HERRENS Hus, som Nebukadnezar havde ført bort fra Jerusalem og ladet opstille i sin Guds Hus;
8dem gav Perserkongen Kyros ny til Skatmesteren Mitredat, og han talte dem og overgav dem til Sjesjbazzar, Judas Fyrste.
9Og Tallet på dem var følgende: 30 Guldbækkener, 1.000 Sølvbakker, 29 Røgelseskåle,
1030 Guldbægre, 410 Sølvbægre af ringere Art og 1.000 andre Kar,
11i alt 5.400 Kar, dels af Guld og dels af Sølv. Alt dette bragte Sjesjbazzar med sig, da de landflygtige drog op fra Babel til Jerusalem.
kilde: Hellig Bibel
WEBREATH · 11:11
«He himself gives everyone life and breath and everything else» — Acts 17:25
Breath is one for all: everyone lives by it, whoever they are and whatever they believe. Every day at 11:11 local time people stop for sixty seconds, breathe, and thank GOD for the breath — each in their own words, each within themselves. In that minute we are One Breath.
WEBREATH — the Minute at 11:11, your own local time — we are One Breath