Kristendom
tilbage

APOSTELENES GERNINGER 6

1Men da i de Dage Disciplenes Antal forøgedes, begyndte Hellenisterne* at knurre imod Hebræerne**, fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling. { [*Græsktalende Jøder; her sådanne, som vare omvendte til Kristendommen.] / [**Hebraisktalende Jøder, her Jødekristne.] }

2Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: “Det huer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.

3Udser derfor, Brødre! iblandt eder syv Mænd, som have godt Vidnesbyrd og ere fulde af Ånd og Visdom; dem ville vi så indsætte til denne Gerning.

4Men vi ville holde trolig ved i Bønnen og Ordets Tjeneste.”

5Og denne Tale behagede hele Mængden; og de udvalgte Stefanus. en Mand fuld af Tro og den Helligånd, og Filip og Prokorus og Nikanor og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra Antiokia;

6dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagde Hænderne på dem.

7Og Guds Ord havde Fremgang og Disciplenes Tal forøgedes meget i Jerusalem; og en stor Mængde af Præsterne adløde Troen.

8Men Stefanus, fuld af Nåde og Kraft, gjorde Undere og store Tegn iblandt Folket,

9Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes og Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus.

10Og de kunde ikke modstå den Visdom og den Ånd, som han talte af.

11Da fik de hemmeligt nogle Mænd til at sige: “Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud.”

12Og de ophidsede Folket og de Ældste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slæbte ham med sig og førte ham for Rådet;

13og de fremstillede falske Vidner, som sagde: “Dette Menneske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven.

14Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os.”

15Og alle de, som sade i Rådet, stirrede på ham, og de så hans Ansigt som en Engels Ansigt.

kilde: Hellig Bibel

WEBREATH · 11:11

«He himself gives everyone life and breath and everything else» — Acts 17:25

Breath is one for all: everyone lives by it, whoever they are and whatever they believe. Every day at 11:11 local time people stop for sixty seconds, breathe, and thank GOD for the breath — each in their own words, each within themselves. In that minute we are One Breath.

WEBREATH — the Minute at 11:11, your own local time — we are One Breath