Kristendom
tilbage

FØRSTE KRØNIKEBOG 10

1Filisterne angreb Israel; og Israels Mænd flygtede for Filisterne, og de faldne lå rundt om på Gilboas Bjerg.

2Og Filisterne forfulgte Saul og hans Sønner og dræbte Sauls Sønner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua.

3Kampen rasede om Saul, og han blev opdaget af Bueskytterne og grebes af stor Angst for dem.

4Da sagde Saul til sin Våbendrager: “Drag dit Sværd og gennembor mig, for at ikke disse uomskårne skal komme og mishandle mig!” Men Våbendrageren vilde ikke, thi han gøs tilbage derfor. Da tog Saul Sværdet og styrtede sig i det,

5og da Våbendrageren så, at Saul var død, styrtede også han sig i sit Sværd og døde.

6Således fulgtes Saul, hans tre Sønner og hele hans Slægt i Døden.

7Men da alle Israelitterne i Dalen så, at Israels Mænd var flygtet, og at Saul og hans Sønner var faldet, forlod de deres Byer og flygtede, hvorpå Filisterne kom og besatte dem.

8Da Filisterne Dagen efter kom for at plyndre de faldne, fandt de Saul og hans Sønner liggende på Gilboas Bjerg.

9De plyndrede ham da og tog hans hoved og Våben med sig og sendte Bud rundt Filisternes Land for at bringe deres Afguder og Folket Glædesbudet.

10Våbnene lagde de i deres Guds Hus, men Hovedskallen hængte de op i Dagons Hus.

11Men da alle de, som boede i Gilead, hørte alt, hvad Filisterne havde gjort ved Saul,

12brød alle våbenføre Mænd op, og de tog Sauls og hans Sønners Lig ned, bragte dem med til Jabesj og jordede deres Ben under Terebinten i Jabesj og fastede syv Dage.

13Således døde Saul for den Utroskabs Skyld, han havde vist HERREN, fordi han ikke havde givet Agt på HERRENS Ord, også fordi han havde adspurgt en Ånd for at få et Råd

14og ikke søgt; Råd hos HERREN. Derfor lod han ham dø, og Kongemagten lod han gå over til David, Isajs Søn.

kilde: Hellig Bibel

WEBREATH · 11:11

«He himself gives everyone life and breath and everything else» — Acts 17:25

Breath is one for all: everyone lives by it, whoever they are and whatever they believe. Every day at 11:11 local time people stop for sixty seconds, breathe, and thank GOD for the breath — each in their own words, each within themselves. In that minute we are One Breath.

WEBREATH — the Minute at 11:11, your own local time — we are One Breath